Informationer
Praktisk & Juridisk
Her på siden har vi samlet alle de vigtige informationer og praktiske detaljer, du har brug for, når du booker en workshop eller et retreat ved De Bosniske Pyramider.
For at skabe den bedst mulige oplevelse for dig, de øvrige deltagere, vores lokale samarbejdspartnere og os selv, prioriterer vi tydelighed omkring de praktiske og økonomiske vilkår. Formålet er at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret om både vores ydelser, dit eget ansvar samt betingelserne, hvis dine rejseplaner mod forventning skulle ændre sig.
​
Hvis du sidder inde med spørgsmål, eller er der forhold, vi ikke har fået beskrevet her, er du altid velkommen til at række ud til os direkte på Info@spirituelinterfacer.dk - Vi gør vores bedste for at vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan desuden kontakte os via vores profiler på Facebook og Instagram eller benytte kontaktformularen, som er placeret under det tilsvarende punkt øverst i sidens menu.
Praktiske INFORMATIONER
Workshoppen og opholdet
Alle vores workshops strækker sig over 6 dybdegående workshopdage, med ankomst dagen før den første workshop og hjemrejse dagen efter den sidste. Det giver i alt 7 overnatninger i den skønne by Visoko, omgivet af de bosniske pyramiders fascinerende landskab. I modsætning til mange andre retreats ved de bosniske pyramider lægger vi særlig vægt på at bevare små, intime hold med maksimalt 8 deltagere.
​
Selvom vores kalender ofte er godt fyldt, går vi ikke på kompromis med denne grundværdi. For os handler rejsen ikke blot om de oplevelser og workshops, vi tilbyder, men i lige så høj grad om den nærhed, fordybelse og personlige kontakt, der opstår undervejs. De små grupper skaber plads til, at hver enkelt deltager bliver set og hørt, samtidig med at vi som værter får mulighed for at være nærværende og engagerede gennem hele forløbet.
​
Tid, rum og nærvær er ikke blot noget, vi prioriterer – det er selve fundamentet for vores rejser. Vi tror på, at de mest betydningsfulde oplevelser opstår, når der er plads til både den enkelte og fællesskabet.

OBS!
Overnatningen er ikke inkluderet i workshopprisen og betales særskilt.
Den endelige pris for overnatning i 2027 oplyses, når den er fastlagt med vores lokale samarbejdspartner.
​
- Som pejlemærke var prisen i 2026 kr. 225 pr. nat pr. person.
Overnatning
Vi bor alle deltagere sammen i ét hus i Visoko.
Huset rummer 7 værelser og 2 badeværelser.
Hvis I er et par, der rejser sammen, kan I naturligvis vælge at dele værelse, men ellers er der altid en mulighed for at have eget værelse. Billederne som du finder her på hjemmesiden af diverse værelser mv. fra huset, er det faktiske hus - Det er dog stadig vigtigt at tydeliggøre at trods antal senge som ses på billederne af værelserne, er dette blot til referencer og deraf skal du ikke være nervøs ift. om du kan forvente en "roomie" eller ej. Der er altid et eget værelse til dig.














